Stjernekigger Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Jeg kan ikke andet...
  • En eventyrlig historie
  • Stjernekigger(e)
  • Hvordan hænger virkeligheden sammen?

Til læreren

”Stjernekigger” (2002) er en dokumentarfilm, der følger bandet Swan Lee i deres kamp for at få udgivet en plade. Filmen er optaget og produceret af Christina Rosendahl, der gennem fire år har fulgt bandet på tætteste hold.

”Stjernekigger” fortæller historien om, hvordan Pernille, Jonas og Emil får succes som musikere og derved finder deres plads i tilværelsen. Det opbyggelige i denne fortælling er, at vi alle, uanset vore forskellige ambitioner, kan se, at drømmene kan gå i opfyldelse. Stjernekigger bekræfter os således i håbet om, at der er en sammenhæng i tilværelsen, og at vi får den slutning, der er bestemt for os. Filmen fortæller dog også om de farer, der lurer undervejs, om de valg det er nødvendigt at træffe, og om de egenskaber man må være i besiddelse af for at komme succesfuldt i mål.

”Stjernekigger” adskiller sig fra de fleste andre musik-dokumentarfilm ved at følge et band, der endnu ikke har fået succes. Filmen giver således et unikt indblik i den svære vej mod berømmelsens tinde. Vi er vidne til bandets interne konflikter, den begyndende tvivl på om det hele kan lade sig gøre og de mange afslag fra pladebranchen. Foruden at være en historie om, hvad der gemmer sig bag en velkendt succes, er filmen en kras kritik af en pladebranche, der udelukkende er styret af kommercielle interesser og ikke tør tage en chance med et band, der ikke passer ind i branchens billede af, hvad publikum vil have.

”Stjernekigger” er instrueret, fotograferet og produceret af Christina Rosendahl (født 1971), der er søster til bandets forsanger, Pernille Rosendahl. Christina Rosendahl har på samme måde som Swan Lee gået sine egne veje mod succes. Efter i to år at have læst filmvidenskab på Københavns Universitet, var hun fra 1995-96 elev på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, og i år 2000 blev hun en del af den alternative filmuddannelse Super 16. I 2001 instruerede hun kortfilmen ”En Streg”, der samme år vandt andenpræmie i Close Up-konkurrencen. Hendes gennembrud kom med ”Stjernekigger”, der var en af de få dokumentarfilm, der i 2002 opnåede at blive vist i de danske biografer. Filmen var desuden den primære årsag til, at Christina Rosendahl i september 2003 modtog Sten Baadsgaard Prisen.

Dette materiale er rettet mod elever fra 8.-10. klasse. Det rummer opgaver, der kan arbejdes med individuelt, i grupper eller være grundlag for en diskussion i klassen. Materialet er delt op i fire temaer:

Første tema – ”Jeg kan ikke andet ...” – handler om den tro på egne evner, der driver medlemmerne i bandet Swan Lee. For eleverne i 8.-10. klasse, der snart kommer til at stå i en situation, hvor de skal til at vælge deres fremtidige løbebane, vil det hér være relevant at diskutere, hvad der skal til for, at man vælger rigtigt. Spørgsmålene drejer sig desuden om, hvorvidt succes ligger i andres anerkendelse, eller om det er nok at stå ved det, man selv tror på.

Andet tema – ”En eventyrlig historie” – trækker en parallel mellem opbygningen af ”Stjernekigger” og opbygningen af traditionelt eventyr. Spørgsmålene forsøger i dette tema at indkredse, hvad det er, der kvalificerer medlemmerne af Swan Lee til at få succes, og hvilken rolle fortællingens grundlæggende opbygning med en begyndelse, midte og slutning spiller for vores oplevelse af filmen.

Tredje tema – ”Stjernekigger(e)” – beskæftiger sig med vores fascination af berømtheder og den drøm om selv at blive stjerne, der er drivkraften i ”Stjernekigger” såvel som i reality shows som ”Idols”, ”Popstars” og ”Stjerne for en aften”.

Fjerde tema – ”Hvordan hænger virkeligheden sammen?” – beskæftiger sig med dokumentarfilmen som genre og forsøger at afdække dens virkemidler. Spørgsmålene har endvidere til hensigt at vise, hvorledes ”Stjernekigger” har træk til fælles med fiktionsfortællinger, og at det er vigtigt at holde sig for øje, at dokumentarfilm ikke nødvendigvis fortæller en objektiv sandhed.

God fornøjelse!
Lars Knudsen.

Filmens handling

”Stjernekigger” starter med et lavpunkt. Pernille Rosendal og band skal optræde i Vordingborg. Vi møder dem i omklædningsrummet, hvor Pernille lægger sin makeup, sætter sit hår og tager sin bedste kjole på. Bandet forsøger at ryste nerverne af sig, før de går på scenen. Inde i salen går de værste anelser i opfyldelse. Der er kun to(!) betalende gæster.

Filmen følger herefter sangerinden Pernille, guitaristen Jonas og trommeslageren Emil i deres kamp for at få deres drøm om at udgive en plade til at gå i opfyldelse. De tre udgør grundstammen i bandet, der desuden har deltagelse af bassisten Frederik samt Pernilles kæreste Tim, der tidligere har haft succes med bandet Dizzy Miss Lizzy.

Situationen i Vordingborg er dog ikke enestående. Bandet går fra nederlag til nederlag, mens de prøver at holde humøret oppe og bevare troen på, at deres musik er så god, som de selv mener. Vi følger endeløse rækker af opringninger til pladeselskaber, der ikke ringer tilbage. Mislykkede koncerter og producenter, der ikke overholder aftaler. De pladeproducenter, der er interesserede i deres musik, ønsker at ændre bandets koncept således, at Pernille kommer i centrum og lanceres som solokunstner. Bandet fastholder imidlertid, at de er en gruppe og tager midtvejs i filmen navnet Swan Lee. Bandets modvilje mod at lancere Pernille som solokunstner får herefter endnu en producent til at trække sig.

Det bliver efterhånden svært for bandet at holde sammen. Ifølge Pernille, Jonas og Emil har bassisten ikke det fornødne engagement, og vi er vidne til den pinefulde seance, hvor de fortæller ham, at der ikke længere er plads til ham i bandet. De engagerer i stedet en anden bassist, men efter yderligere en række afslag og ingen positive fremtidsudsigter for bandet, vælger han selv at trække sig. Undervejs er det ligeledes kommet til et brud mellem Tim og Pernille, og Tim er ikke længere en del af bandet.

Swan Lee er herefter reduceret til den oprindelige kerne, og Pernille, Emil og Jonas er på randen til at kaste håndklædet i ringen. De sætter deres sidste håb til yderligere en pladeproducent, men ønsker at lave deres plade nu og her, da de har arbejdet med den i flere år og ønsker at komme videre. Efter fire måneders arbejde ønsker producenten imidlertid, at de skal ændre deres stil med henblik på at få et radiohit og ser derfor længere udsigter for pladen. Bandet vælger at trække sig fra selskabet, men mener, at de sange, de nåede at indspille, var så gode, at der stadig er håb forude. De beslutter derfor selv at finansiere og indspille deres plade.

Herefter er resten en historie om en succes. Vi bliver i en lang montage præsenteret for mediernes positive modtagelse af Swan Lee og deres musik. Bandet får et stort hit på P3 og bliver i 2002 det mest nominerede band ved Danish Music Awards.

Jeg kan ikke andet...

Filmens titel – "Stjernekigger" – kan betyde flere forskellige ting. Personerne i filmen stræber efter selv at blive stjerner, og vi, der ser filmen, får et indblik i stjernernes liv. En stjernekigger er desuden betegnelsen for en baby, der vender den forkerte vej (med ansigtet opad), når den bliver født. Man kan sige, at Pernille og de andre medlemmer i bandet også vender den forkerte vej. Det, de har at byde på, er forkert i forhold til den branche, som de gerne vil være en del af. De bliver dog stædigt ved med at kigge efter stjernerne, og på trods af vanskelighederne bliver de til sidst født – som musikere og som stjerner.

Undervejs bliver Pernille interviewet i radioen, og værten spørger hende, hvad det er, der gør, at hun prøver ”gang på gang på gang”. Pernille svarer: ”Jeg kan ikke andet. Der er ikke andet, jeg vil.” Svaret udtrykker, at Pernille har udset sig den plads i tilværelsen, hun mener, at hun er skabt til. Hun er født til at være sangerinde, født til at være en stjerne. Langt hen ad vejen må hun dog nøjes med at kigge langt efter stjernerne. Filmen bliver således en film om, hvordan Pernille, Jonas og Emil overvinder de vanskeligheder, de bliver mødt med. På et overordnet plan er det en film om, hvordan man finder sin rette hylde i tilværelsen. Det er så at sige en film om, hvordan man bliver sig selv.

  • Tag en diskussion i klassen om Pernilles svar. Er det et udtryk for styrke, at hun ved, hvad hun vil, eller burde hun i højere grad være åben for, at hun kunne blive nødt til også at prøve andre ting?
  • Hvilke negative konsekvenser kan det have, at man i så høj grad som Pernille insisterer på at følge sine drømme?

I det meste af filmen bliver Pernille og bandet afvist af forskellige pladeproducenter. I første omgang er det således pladebranchen, der bestemmer, at bandets musik ikke er så god, som de selv synes. Hvis et pladeselskab havde udgivet pladen, havde det derefter været anmeldere og publikum, der afgjorde, om musikken var en succes eller ej.

Pernille, Jonas og Emil beholder, på trods af alle afvisninger, troen på at deres musik er god. Som de selv siger, er det nødvendigt for dem at tro på, at de ”er verdens bedste.” Den afsluttende succes er udtryk for, at de havde ret.

  • Næsten hele filmen handler om bandets nederlag. Kun de sidste par minutter handler om deres succes. Havde filmen været bedre, dårligere eller bare anderledes, hvis bandet aldrig havde fået succes?
  • Prøv i en enkelt sætning at beskrive filmens budskab. Havde dette budskab været et andet, hvis Swan Lees plade ikke var blevet et hit?
  • Diskuter i klassen: Er det nok at tro på sig selv, eller er det nødvendigt at have andres anerkendelse? Prøv at komme med et eksempel fra dit eget liv.
  • Hvis Swan Lee havde lavet en kontrakt med et pladeselskab, var de blevet tvunget til at lave om på deres musik. På den anden side havde det nok været lettere for dem at slå igennem, hvis de havde et pladeselskab i ryggen. Hvad havde medlemmerne i Swan Lee mistet, hvis de havde skrevet kontrakt med et pladeselskab?
  • Prøv at nævne andre situationer, hvor man kan blive tvunget til at gå på kompromis, hvis man vil opnå resultater. Hvor bør man trække grænsen mellem at gå på kompromis for at opnå resultater og at insistere på at gøre tingene på sin egen måde?

En eventyrlig historie

”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg!” Sådan lyder pointen i H.C. Andersens eventyr om ”Den Grimme Ælling”. Om dette eventyr har ligget i underbevidstheden på Pernille, Jonas og Emil, da de valgte at tage navnet Swan Lee, er ikke til at sige. Sikkert er det dog, at bandets historie har en del til fælles med H.C. Andersens eventyr. Både Swan Lee og den grimme ælling lider længe under manglende accept fra deres omgivelser. De passer ikke ind, fordi de er anderledes, og fordi de hverken kan eller vil være noget andet end det, de nu en gang er. Og både Swan Lee og den grimme ælling finder til sidst ud af, at de hele tiden har båret nøglen til succes inde i sig selv.

”Stjernekigger” har ikke blot træk tilfælles med ”Den Grimme Ælling”. Opbygningen af historien i Stjernekigger er på mange måder identisk med den måde, de fleste eventyr er opbygget på. I eventyrene følger vi som oftest en hovedperson, der på grund af sult eller anden ulykke er tvunget til at drage ud i verden for at finde lykken. Eventyrets helt eller heltinde skal undervejs gennemgå forskellige prøvelser for at kvalificere sig til at vinde guldskatten, prinsen eller prinsessen og det halve kongerige. For hovedpersonen i Stjernekigger – Swan Lee – forholder det sig på lignende vis. Den indledende koncert i Vordingborg er den ulykkelige situation, som bandets medlemmer er tvunget til at rette op på, hvis de vil overleve som musikere. Det de ønsker at opnå – deres guldskat – er at udgive en plade.

I eventyret er det oftest sådan, at det er en eller anden form for autoritet – som oftest en konge – der råder over den genstand, helten eller heltinden gerne vil have fat i. Sådan ser det også længe ud til at være i ”Stjernekigger”. Swan Lee henvender sig gang på gang til pladeproducenterne i håb om, at de vil opfylde deres drøm om en pladekontrakt. Pladeproducenterne regerer som egenrådige konger i deres riger og nægter at give Swan Lee det, de gerne vil have. I stedet for at hjælpe dem med at udgive deres plade, er pladeproducenterne en modstander, der må overvindes, før Swan Lee til sidst når deres mål.

  • Man kan sige, at Swan Lee har misforstået, hvem det er, der kan give dem det, de vil have, i deres livs eventyr. Hvem er det, der i sidste ende er i stand til at give Swan Lee det, de ønsker?

I eventyr er det oftest således, at helten eller heltinden skal igennem en række prøver for at bevise, at han/hun er i besiddelse af de kvaliteter – mod, styrke, medfølelse, gavmildhed etc. – der berettiger, at han/hun får succes i tilværelsen. Sådan er det også for Swan Lee. Det er ikke nok, at de er dygtige musikere. De skal også demonstrere en række menneskelige kvaliteter, før de opnår at få succes.

  • Find nogle situationer, hvor Pernille, Jonas og Emil – enten dem alle tre eller blot én af dem – demonstrerer en positiv egenskab. Diskutér de forskellige forslag i klassen. Hvilke egenskaber kvalificerer personerne til at få succes?
  • Diskutér med udgangspunkt i de egenskaber I nåede frem til, om disse egenskaber er universelle. Er det de egenskaber, man skal besidde for at opnå sine mål, uanset hvilke mål det end måtte være? Begrund dit svar.

I de fleste ”rigtige” eventyr stræber helten eller heltinden efter en guldskat, en prins eller prinsesse og et kongerige. Disse eventyr er blevet til i en tid, hvor mange levede i fattigdom. Den ønskedrøm, der kommer til udtryk i eventyrene, er en drøm om at opnå velstand og socialt avancement (gennem giftermål). Forløbet i ”Stjernekigger” er som nævnt parallelt med eventyret. Pernille, Jonas og Emil ønsker at opnå noget, de mangler i starten af filmen. Det, de stræber efter, er dog noget andet end i eventyret.

  • Helt konkret stræber Pernille, Jonas og Emil efter at udgive en plade - men hvad er det for en ønskedrøm, der ligger i denne stræben? Hvilke behov er det, de ønsker at få opfyldt?

”Stjernekigger” deler sit tema med en række af tv’s populære reality shows, som fx ”Idols”, ”Popstars” og ”Stjerne for en aften”, hvor man ligeledes følger kampen om at slå igennem som sanger eller musiker. I de forskellige reality shows er det ligeledes pladekontrakten, der er den store præmie, som venter vinderen af konkurrencen. Mange af deltagerne giver dog også udtryk for, at berømmelsen og det at være på tv er en del af motivationen for at deltage.

  • Hvor fattige mennesker tidligere har set deres drømme om materiel velstand gå i opfyldelse i eventyrene, ser vi nu vores drømme gå i opfyldelse i en film som Stjernekigger og i reality shows som ”Idols”, ”Popstars” og ”Stjerne for en aften”. Prøv at give et bud på, hvad det er ved den tid, vi lever i, der gør, at vore drømmes mål ikke længere er guld, men berømmelse?

Uanset om målet er guld eller berømmelse, har vi et behov for at høre historier om, hvordan mennesker finder deres plads i tilværelsen. Historierne er gode til at lære os om andres erfaringer, og de bekræfter os i håbet om, at der er en sammenhæng i livet. Hvor tilværelsen ofte kan virke tilfældig og uoverskuelig, giver fortællingerne den en begyndelse, en midte og en slutning, der hænger logisk sammen.

  • Diskuter i klassen, hvordan en fortælling som ”Stjernekigger” virker på os. Hvad er det ved fortællingens opbygning, der giver os en fornemmelse af, at tingene sker i en logisk sammenhæng? Hvorfor er det vigtigt for os, når vi ser filmen, at det til sidst lykkes for Swan Lee?
  • En fortælling er grundlæggende opbygget af tre dele: en begyndelse, en midte og en slutning. Hvis du tænker på dit eget liv som en fortælling, i hvilken del befinder du dig så nu? Begrund dit svar. Prøv kort at beskrive hvordan dit liv hænger sammen i en begyndelse, en midte og en slutning.

H.C. Andersens eventyr ender med, at den grimme ælling forvandler sig til en smuk svane. Ællingen har ligget i et svaneæg og har derfor altid været på vej til at blive en svane, til at blive sig selv så at sige. I et reality show som fx ”Popstars” er det en vigtig ingrediens, at vinderen kommer til at se rigtig ud. Det er næsten lige så vigtigt at ligne en stjerne som at synge som en. I Stjernekigger sker der også en forvandling. Guitaristen Jonas ser væsentligt anderledes ud, før og efter at bandet har fået succes.

  • Prøv at beskrive Jonas’ forvandling. Hvordan ser han ud før og efter bandets succes?
  • Hvad er det, der gør, at Jonas ændrer udseende? Er den ene Jonas mere ægte end den anden?
  • En del af filmens budskab er, at pladeselskaberne gerne vil have en bestemt type musik, og at Swan Lee har succes med at gå imod strømmen og gøre tingene på deres egen måde. Er det i modsætning til filmens budskab om at være sig selv, at Jonas kommer til at ligne en rockstjerne, eller er det som med den grimme ælling, at det først er som stjerne, at han folder sig ud som den, han i virkeligheden er?

Stjernekigger(e)

Filmens titel refererer, som nævnt, både til børn, der har ligget omvendt og dermed har haft en besværlig fødsel, og til at filmens personer kigger efter stjernerne. De er dog ikke de eneste, der kigger efter stjernerne. Vi, der ser filmen, er også stjernekiggere. Vi ved, at Swan Lee er stjerner, og er derfor interesserede i at se på dem og høre om dem.

”Stjernekigger” har træk til fælles med populære tv-shows som ”Popstars”, ”Stjerne for en aften” og ”Idols”. I begge tilfælde følger vi kampen om at få en pladekontrakt og blive en stjerne.

  • Prøv at beskrive forskelle og ligheder mellem ”Stjernekigger” og de reality shows, hvor man konkurrerer om at få en pladekontrakt og blive en stjerne.
  • Hvorfor tror du, at vi er så interesserede i at se på folk, der er stjerner?
  • Prøv at beskrive, hvad der ligger i drømmen om selv at blive en stjerne. Ud over at man ofte tjener mange penge, hvad er så det vigtigste ved at være en stjerne?
  • Har du stjerner, du selv ser op til? Hvad er det ved dem, der får dig til at beundre dem?

Både i ”Stjernekigger” og i tv’s reality shows er det en fast ingrediens, at vi ser en masse afslag og nederlag. For hver stjerne er der hundredvis af knuste drømme. I ”Stjernekigger” kan man sige, at nederlagene i en hvis grad tjener som en advarsel om, at vejen mod stjernerne er hård. I reality shows har nederlagene dog også karakter af underholdning. Nederlagene er med, fordi vi gerne vil se dem.

  • Hvorfor fylder afslagene og nederlagene så meget i programmer som ”Popstars” og ”Idols”? Hvad får vi ud af at se nogen, der lider nederlag? Hænger lysten til at se andres fiasko sammen med vores egen frygt for at blive afvist og lide nederlag?

Både ”Stjernekigger” og de forskellige reality shows går tæt på deres personer i svære og følelsesladede situationer – situationer man normalt ville mene var private, og som ikke skulle stilles til offentligt skue.

  • Er ”Stjernekigger” loyal overfor medlemmerne af Swan Lee? Er de forskellige reality shows loyale overfor deres deltagere? Begrund dit svar med eksempler fra filmen og fra shows, som du har set.

Stjerner er ofte enere. Undertitlen til ”Stjernekigger” fortæller dog, at det er en film om bandet Swan Lee. Samtidig fokuserer filmen mere på Pernille end på de to andre medlemmer i bandet.

  • Er det Pernille eller bandet, der er hovedperson i filmen? Begrund dit svar.
  • Hvad betyder det for vores oplevelse af filmen, at den primært følger en enkelt person?
  • Prøv at beskrive de egenskaber ved Pernille, der gør hende til en stjerne. Hvad er det for nogle egenskaber ved hende, der gør, at vi gerne vil se hende?

Et af problemerne for bandet er, at pladeselskaberne kun vil skrive kontrakt med Pernille. De mener, at det er hende, der er stjernen, og at det derfor er hende, der vil kunne sælge plader. Bandet holder imidlertid sammen og lægger vægt på fællesskabet. Samtidig fokuserer filmen dog også på Pernille frem for de andre.

  • Er det et dilemma, at filmen på den ene side tager afstand fra pladeselskabernes fokusering på den enkelte, mens den på den anden side selv er bygget op omkring en hovedperson? Begrund dit svar.

Hvordan hænger virkeligheden sammen?

”Stjernekigger” er en dokumentarfilm. Dokumentarfilmen adskiller sig grundlæggende fra fiktionsfilmen ved, at den påberåber sig at tale sandt. Dokumentarfilmen ‘dokumenterer’ så at sige, hvordan et bestemt udsnit af virkeligheden er eller var. Hvor fiktionsfilmen altid er en subjektiv fortælling, der gengiver begivenheder således, som en enkelt person oplever det, så hævder dokumentarfilmen ofte, at den fortæller objektivt, hvilket vil sige, at det, der fortælles, fremstår således, som enhver tilskuer ville have oplevet det.

”Stjernekigger” er fortalt på en måde, hvor kameraet er som en flue på væggen. Kameraet giver os på denne måde en oplevelse af at være usynligt til stede og vidne til begivenheder, vi ikke normalt har adgang til. I fluen-på-væggen-stilen er der ikke nogen fortæller, der formidler begivenhederne til os.

  • Prøv at beskrive, hvilken effekt det har, at filmen er fortalt i fluen-på-væggen-stilen. Hvordan er vores oplevelse af begivenhederne?
  • I scenen, hvor bandet fortæller bassisten Frederik, at de ikke længere ønsker, at han skal være med, er vi vidner til en følelsesmæssigt meget vanskelig situation for de implicerede. I denne scene ser vi hele tiden personernes ansigter i nærbilleder. Hvordan føles det at se denne scene? Hvad er det for en effekt, filmen vil opnå med denne scene og de nære billeder? Hvorfor forsøger filmen at involvere os i bruddet med Frederik?

En anden måde at lave dokumentarfilm på er gennem interviews. Der er vi opmærksomme på, at de interviewede personer er bragt i en situation alene med det formål, at de skal svare på spørgsmål foran et kamera. I interviewfilmen er man således i en hvis grad opmærksom på, at der er en person bag kameraet og mikrofonen – en person, der formidler det, vi ser. I Stjernekigger ved man derimod ikke, hvem der holder kameraet. Fluen-på-væggen-stilen skaber en illusion om, at der ikke er nogen, der formidler begivenhederne til os, men at vi direkte er vidner til det, der sker. Der er dog altid nogen, som holder kameraet og nogen, som bestemmer, hvad der kommer med i den endelige film, og hvad der ender på gulvet i klipperummet. I modsætning til interviewfilmen er den eller de personer dog hverken til at se eller høre.

  • Diskutér i klassen forskellen mellem interviewfilm og fluen-på-væggen-film. Hvad er forskellen på den effekt, de to typer film har på os? Hvilken type film oplever du som mest sandfærdig?
  • Hvilken af de to typer dokumentarfilm – interview eller fluen-på-væggen – mener du, rummer størst mulighed for at manipulere med tilskueren? Hvor ligger mulighederne for manipulation i de to typer film?

I ”Stjernekigger” er det som nævnt ikke synligt, hvem det er, der står bag kameraet og formidler begivenhederne til os. Filmen er imidlertid optaget og produceret af Pernilles søster, Christina Rosendahl.

  • Hvilken indflydelse har det på vores opfattelse af filmen som sand og objektiv, at filmen er fortalt af hovedpersonens søster?
  • Synsvinklen i ”Stjernekigger” er gennem Christina Rosendahl bundet til Swan Lee og især til Pernille Rosendahl. Hvis filmen havde været fortalt med en anden synsvinkel, havde historien måske taget sig anderledes ud. Diskuter i klassen hvad vi ikke hører noget om i filmen. Hvem kommer ikke til orde og giver deres vinkel på begivenhederne?

Filmskaberen Christina Rosendahl er i måden, hun fortæller på, loyal overfor sin søster. Dette kommer fx til udtryk i måden hun fortæller, at Pernille og Tim ikke længere er kærester. Dette sker i en poetisk sekvens, hvor vi først ser de to sammen og til sidst hver for sig.

  • Prøv at sammenligne denne sekvens med scenen, hvor bandet bryder med Frederik. Hvad er forskellen i beskrivelsen af de to brud? Hvorfor tror du, at de er fortalt forskelligt? Mangler vi at få noget at vide om bruddet mellem Tim og Pernille? Er det mangel på konsekvens fra instruktørens side, at hun ikke lader os komme tæt på i bruddet mellem Tim og Pernille?
  • I sekvensen, der skildrer bruddet mellem Tim og Pernille, er lydsiden Pernille, der synger ”Do you want me?” Diskutér, hvorledes dette kan ses som instruktørens kommentar til bruddet og til Pernilles overordnede situation. Diskutér, hvorledes filmen her nærmer sig fiktionsfilmens måde at fortælle på. Prøv at finde andre tilfælde, hvor filmen bruger fiktionens virkemidler.

”Stjernekigger” er blevet til efter, at Christina Rosendahl i fire år har fulgt bandets medlemmer og filmet deres bestræbelser på at få en pladekontrakt. Ud af denne store mængde af begivenheder og optagelser har hun udvalgt en række scener, som hun har klippet sammen til en film på ca. 70 minutter. Det er indlysende, at det med så stort et materiale er nødvendigt at meget væk, og at det er nødvendigt så nøjagtigt som muligt at udvælge de scener, der fortæller den historie, man ønsker at fortælle. Det er filmskaberens opgave at overskue det kaos af begivenheder, der finder sted over en periode på fire år og se den eller de historier, der gemmer sig i virvaret af mere eller mindre tilfældige tildragelser. Det er filmskaberens opgave at udvælge og arrangere begivenhederne således, at der fremstår en sammenhæng – en sammenhæng, vi forstår som en historie. Det er dog vigtigt, at man som tilskuer holder sig for øje, at virkeligheden er én ting og præsentationen af virkeligheden er noget andet.

I scenen, hvor Pernille, Emil og Jonas er til møde med agentbureauet Music Matters, fortæller de, at de i den kommende tid skal spille tre koncerter, hvoraf den første er i Vordingborg. Vi har imidlertid allerede set koncerten i Vordingborg. I virkeligheden har mødet med Music Matters altså fundet sted før koncerten i Vordingborg, mens det i filmen fremstår som om, det er efter. I klipningen af filmen har Christina Rosendahl altså valgt at bytte om på rækkefølgen af de to begivenheder.

  • Hvorfor tror du, at Christina Rosendahl har valgt at bytte om på rækkefølgen af de to scener? Hvilken effekt opnår hun ved at starte med scenen i Vordingborg?
  • Hvilken indflydelse har det på vores opfattelse af filmen som sand og objektiv, at rækkefølgen af scenerne er byttet om?

Da Christina Rosendahl klipper filmen om Swan Lee sammen, er det med en bevidsthed om, at bandet endte med at blive en succes. Hendes udgangspunkt er således, at hun vil fortælle en historie om, hvordan det lykkedes for bandet at udgive en plade og blive kendte. På denne måde kommer slutningen – Swan Lees succes – til at gå forud for begyndelsen.

  • Filmen starter med fiaskoen i Vordingborg. I forhold til bandets ambitioner er det en utilfredsstillende situation. Man kan derfor sige, at det, der driver personerne og filmen, er at rette op på denne situation. Hvordan hænger det sammen med filmens to andre dele – midten og slutningen?
  • Christina Rosendahl ved, at Swan Lee ender på scenen, hvor de modtager P3’s talentpris. Kan man sige, at det er hendes viden om slutningen, der får hende til også at starte filmen med en scene, hvor bandet er på scenen? Begrund dit svar.
  • Inddel filmen i tre afsnit: begyndelse, midte og slutning. Find en overskrift til hvert af de tre afsnit. Overskriften skal betegne det, du synes, er det vigtigste i hvert afsnit. Diskutér jeres forskellige forslag i klassen.