Tæl til 100 Lærer

Forside
  • Til læreren
  • Historien
  • Den moderne familie
  • Genre og synsvinkel
  • Steder, locations og lys

Til læreren

Teenager, tilflytter og outsider i klassen - Thomas' situation er ikke den nemmeste. Og der gemmer sig mere i sækken. Thomas har en hemmelighed, han ikke deler med nogen. Når folk spørger, siger Thomas, at hans far er død. Men det er ikke sandheden.

Ligesom stæreflokken, filmens personer tager ud og ser på, er Thomas tvunget til konstant at være på træk. Han er på flugt. Rent konkret fra sin voldelige far, der har forfulgt Thomas og hans mor det meste af Thomas' liv. Men også mentalt er Thomas på flugt. Belært af erfaring er han bange for at komme tæt på andre mennesker og binde sig følelsesmæssigt, fordi det plejer at ende med at gøre ondt. Så han flygter, hvis nogen forsøger at komme ham nær. Og desuden prøver han at flygte fra den mest skræmmende tanke af alle: at han måske er ligesom sin far. For det siges jo, at æblet ikke falder langt fra stammen.

"Tæl til 100" er en film om venskab, kærlighed og det at turde bevæge sig ud på gyngende grund rent emotionelt. Der er mange følelsesmæssigt ramponerede sjæle i filmen; Thomas' veninde Helene har oplevet sine forældres skilsmisse - tør hun selv kaste sig ud i kærligheden? Thomas' klassekammerat Jonas savner sin far, der øjensynlig ikke interesserer sig for ham - tør han stole på, at andre mennesker rent faktisk kerer sig om ham? Thomas' mor Anne har en række mislykkede forhold bag sig - tør hun involvere sig med sin nye udlejer, Lasse? Og Thomas har måttet forlade venner igen og igen på grund af sin far – har han mod på at etablere nye relationer, eller har han helt opgivet og lukket sig inde i sig selv?

Alle personerne er splittede. På den ene side bliver de presset af ængstelighed, fordi det at åbne sig følelsesmæssigt indebærer risikoen for at blive såret, og det at vise tillid indebærer risikoen for at blive svigtet. På den anden side er de presset af deres egen ensomhed - de længes efter nærvær, efter at elske og føle sig elsket. De er ikke romantikere, men realister. Og de ved, at der gives ingen garantier, når det drejer sig om kærlighed. Spørgsmålet er, om de alligevel finder modet til at satse og kaste sig ud i det.

"Tæl til 100" er med sin almenmenneskelige problematik både en ungdomsfilm og en voksenfilm. Et centralt tema er den voldelige faderfigur, som gør filmen beslægtet med bl.a. Thomas Vinterbergs "De største Helte" (1997) og den svenske film "Ondskab" (2003), baseret på Jan Guillous roman. Filmens andet hovedtema - dilemmaet mellem ængstelig afstandtagen til og kærlighedssøgende længsel efter et andet menneske – er at finde i mange andre film, heriblandt den svenske "Fucking Åmål" (1998). DFI har udarbejdet et undervisningsmateriale til "Fucking Åmål" - det kan findes på Filmcentralen. Det Danske Filminstitut har også udarbejdet undervisningsmateriale til "Ondskab", som ligeledes kan findes på Filmcentralen. 

"Tæl til 100" fortæller sin historie i en realistisk tone og ved hjælp af et afdæmpet, let poetisk formsprog, der giver den et tilsnit af klassisk filmfortælling og udviklingshistorie. Filmen kan bruges i danskundervisning samt film og tv, og kan også anvendes som led i tværfagligt arbejde omkring f.eks. familievold eller i temaarbejde med f.eks. ungdom og identitet. Et nyttigt link i den forbindelse kan være www.familievold.dk, hvor man kan læse mere om Foreningen for Børn i Voldsramte Familier, der blev stiftet i 2002.

Afsnittet "Genre og synsvinkel" lægger op til praktisk arbejde med gendigtninger og omskrivninger over filmens tema, mens afsnittene "Den moderne familie" og "Steder, locations og lys" i højere grad er oplæg til diskussioner i klassen.

Det er en god idé at forberede eleverne på, hvad de skal kigge efter i filmen, inden de ser den. Nogle af opgaverne i dette materiale forudsætter, at man har været særligt opmærksom på specifikke aspekter ved filmens historie, teknik m.m.

God arbejdslyst.

Liselotte Michelsen

Historien

Thomas er teenager og bor sammen med sin mor, Anne. Eller rettere: flytter fra sted til sted sammen med sin mor. For de bliver forfulgt af fortiden - af Thomas's far, som er voldspsykopat. Han har polititilhold, dvs. at han ikke må komme i nærheden af Thomas og hans mor. Men faren respekterer ikke polititilholdet, og derfor lever Thomas og hans mor i konstant angst for, at faren skal finde dem og dukke op.

I filmens start flygter Thomas og hans mor fra faren og flytter til en ny by, hvor de lejer sig ind i stuehuset på en gammel gård. Den ejes af byens marskandiser, Lasse, som bor alene og holder af at spille på et gammelt klaver. Thomas er straks mistroisk overfor Lasse, idet han mistænker Lasse for at være interesseret i Anne.

Thomas starter i den lokale skole. Han er noget af en outsider – både fordi han er ny i klassen, og fordi han har en anderledes udstråling end de andre. Han holder den smertefulde historie om sin baggrund, sin voldelige far og hans og morens evige flugt hemmeligt, og det er med til at give ham et præg af noget reserveret.

I klassen går også Helene, som Thomas straks lægger mærke til og bliver tiltrukket af. Med sin lidt akavede og mystiske udstråling vækker Thomas også Helenes nysgerrighed, og hun bliver interesseret i ham. Samtidig opstår et begyndende venskab mellem Thomas og den musikinteresserede Jonas, som også har noget af en outsiderposition i klassen.

Da der skal dannes en række bands i forbindelse med en skolefest, spørger både Jonas og Helene Thomas, om de skal lave band sammen, og Thomas bliver sat i et dilemma. Han vil gerne være sammen med dem begge – men de hader hinandens musiksmag. Helene føler sig svigtet, da Thomas i sin forvirring siger, at han ikke vil i band med hende. Om aftenen opsøger han hende lidt udenfor byen, hvor en gruppe af byens unge kører dørtræk, og her kommer Thomas nær op at slås med Helenes besidderiske kæreste. Men lige da Thomas skal til at slå den anden fyr med en jernstang, lykkes det ham at beherske sig.

Thomas får sagt undskyld til Helene, og nu er det kun Jonas, som skal overtales til at de alle tre skal danne band. Efter en konfrontation - der begynder med at Jonas overrasker Helene og Thomas, lige da de skal til at kysse - finder de dog frem til et musikalsk kompromis og kommer på god fod med hinanden alle tre. Helene og Thomas bliver kærester, Jonas bliver deres bedste ven, og de har det rigtig sjovt, mens de øver til skolefesten.

Imidlertid viser det sig at Thomas får ret i, at Lasse er interesseret i hans mor. Men det viser sig også, at Lasse er en virkelig flink fyr, der bl.a. hjælper Thomas med at øve sig på klaver til skolefesten og låner ham en cykel, så han kan få job som avisbud. Da der opstår sød musik mellem Anne og Lasse, synes Thomas det er helt i orden.

Men så bliver idyllen brudt. Thomas' far dukker op. Pludselig en aften sidder han i deres stue. Han vil lege 'lykkelig' familie - men på sine helt egne præmisser, hvor han bestemmer og styrer alt. Nu gælder det om at spille kortene rigtigt, hvis man ikke vil have et par på kassen. Thomas er rædselsslagen både på sine egne og sin mors vegne.

Næste aften skal skolefesten løbe af stablen. Anne siger, han skal tage derover og spille som planlagt, men da han står derovre, får han bange anelser og løber hjem. Her er faren, som er jaloux på Lasse, ved at give moren bank, og da Thomas prøver at bryde ind, går det helt galt. Anne bliver slået så meget, at hun er døden nær. Ambulance og politi bliver tilkaldt, Anne overlever og faren får endelig en fængselsdom. Langt om længe kan Thomas leve et almindeligt ungdomsliv med venner og kæreste – uden frygten for sin far.

Den moderne familie

Engang var kernefamilien med en far, der tjente penge og forsørgede en hjemmegående mor og et par børn, den mest almindelige familiekonstellation i Danmark. Men det har ændret sig. Nu kan familier være skruet sammen på uendelig mange måder. Mange børn oplever, at deres forældre bliver skilt, møder nye kærester og bliver gift igen eller lever alene. Halvsøskende, plastikmødre, weekendfædre og papbedsteforældre... For en udenforstående kan forvirringen virke total i en sammenbragt familie, hvor begge de voksne har børn fra et eller flere tidligere forhold.

  • Diskuter hvorfor familiemønsteret i Danmark har forandret sig gennem de seneste 100 år. Nævn en række samfundsmæssige og sociale ændringer, som har påvirket familiestrukturen og almindelige familiers hverdag. Er tingene ændret til det bedre, eller ville I foretrække familiemønsteret som det var i 'gamle dage'? Hvorfor?

I "Tæl til 100" problematiseres familien som institution. Alle de centrale personer kan fortælle om vanskelige familierelationer. Helene har været vidne til sine forældres skilsmisse og har nu en stedfar; Jonas er blevet svigtet af sin musikerfar, som ikke viser interesse for sin søn og sjældent ser ham; Thomas og hans mor har decideret fået deres liv ødelagt og plages af angst på grund af Thomas' voldelige og psykopatiske far; Lasse har hverken kæreste eller børn.

Filmen tager drømmen om kernefamilien og vender den på hovedet, så det i stedet ligner en mareridtsvision. I en scene mod slutningen af filmen (den aften hvor faren netop er dukket op) ser man Thomas ligge i halvmørket inde i sin seng, mens han hører sin mor og far småsnakke inde i stuen. Denne situation vil for de fleste forbindes med noget dejligt og trygt; den umiddelbare association er positiv. Men i Thomas' tilfælde er følelsen rendyrket rædsel. Det er den 'onde' kernefamilie, han er udsat for. Som kontrast til dette præsenteres det gode alternativ: muligheden for den lykkelige skilsmissefamilie med Lasse som den stedfar, der ville være en langt bedre far end Thomas' biologiske far.

  • Lav en personkarakteristik af Thomas' far. Beskriv hvilke traditionelt set positive træk han har (eksempelvis er han meget opmærksom og meget interesseret i kontakt med sin søn og i at 'være familie'.) Forsøg at indkredse præcis hvor det er, at tingene kører af sporet for ham; hvad er det ved ham, som er unormalt og psykopatisk? Til allersidst (efter han har slået Anne halvt fordærvet) spørger faren Thomas: "Er jeg ikke en god far for dig?" Hvorfor tror I han spørger om det? Hvorfor har instruktøren givet karakteren den replik?
  • Lav en personkarakteristik af Thomas' mor Anne. Er hun en god mor? Hvorfor/hvorfor ikke? Skulle hun have handlet anderledes i forhold til Thomas og faren? Kunne hun have gjort noget for at undgå, at situationen udvikler sig som den gør?
  • Lav en personkarakteristik af Thomas. Er der træk ved ham, som minder om hans far? Forstår man, hvorfor han opfører sig, som han gør overfor folk omkring sig? (f.eks. Helene, Jonas og Lasse). Hvorfor fortæller han folk, at hans far er død? Kunne Thomas have gjort noget for at undgå, at situationen med hans far og mor udvikler sig som den gør? Hvordan tror I, Thomas selv bliver som far, hvis han en dag får børn?

Man taler om 'en lykkelig skilsmisse' hvis to voksne flytter fra hinanden i fred og fordragelighed. Men hvis der er børn med i billedet, vil de meget sjældent opleve en skilsmisse som nogen lykkelig begivenhed. Diskuter i klassen eller, alternativt, lad eleverne skrive en stil over følgende spørgsmål:

  • Hvad mener I om sætningen: "Forældre bør blive sammen for børnenes skyld"?
  • Er der situationer, hvor børn vil opleve en skilsmisse som 'lykkelig'?
  • Skal børn have lov til at nægte at se den ene af forældrene? I så fald: hvad er en vægtig nok grund til ikke at se sin mor eller far?

Nogle mener, at et barn har krav på at have en far og en mor. Andre mener, at det er mindre vigtigt, præcis hvordan familien er skruet sammen rent formelt - at det afgørende derimod er, om barnet føler sig elsket, trygt og accepteret. Diskuter:

  • Er det bedre at leve i en klassisk kernefamilie end f.eks. med en enlig far, eller med to kvinder, der er lesbiske? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Skal lesbiske par have mulighed for at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning, og skal bøsser og enlige have mulighed for at adoptere?
  • Bør en far eller mor have ret til se sine børn, selvom han/hun er f.eks. alkoholiker, narkoman eller voldelig?

Genre og synsvinkel

Ordet genre kommer af fransk og betyder 'slægt', 'art' eller 'slags'. Når man bruger ordet genre i forbindelse med film, taler man om en films særlige udtryksform. Man kan definere genre som et sæt form- og indholdsmæssige konventioner, som

  1. præger afsenderens måde at udforme et bestemt produkt (en tekst, en film osv.) på
  2. præger modtagerens forventninger til samme produkt.

Afsender - filmskaberen - og modtager - publikum - indgår en uudtalt pagt omkring et sæt af 'regler'. De indgår en 'genrekontrakt'. Genrebetegnelsen udsender signaler og garantier, hvad angår indholdets brugsfunktion. Eksempelvis er genrekontrakten i forbindelse med en James Bond-film, at publikum ikke skal forvente f.eks. realisme, men at filmskaberne til gengæld skal levere underholdende replikker og spektakulære stunts.

  • Hvilken genre er "Tæl til 100"? Hvorfor? Hvad karakteriserer denne genre? Nævn andre film i samme genre. Hvad er lighedstrækkene mellem filmene? Ligger lighedstrækkene primært i formen (filmens stil og look) eller i indholdet (filmens historie og tematikker)?

Der er genrer, som krydser over forskellige medier. Film, bøger og tegneserier er medier; krimi, western og eventyr er genrer, som kan findes i alle medierne. I det følgende skal I arbejde med at overføre "Tæl til 100" til et andet medie og en anden genre.

  • Artikel i en avis
    Diskuter med eleverne: hvad karakteriserer dette medie, samt genrer som nyhedsartikel og featureartikel?

    Lad herefter eleverne skrive en artikel i den fiktive lokalavis, som udkommer i området, hvor Thomas bor. Det kan f.eks. være en nyhedsartikel om en mand, der har begået vold mod en kvinde på en gård i lokalområdet. Det kunne også være en featureartikel om familievold, hvor Anne og Thomas bliver interviewet som cases.
  • Eventyr eller fantasy
    Diskuter med eleverne: hvad karakteriserer disse genrer? Har de forskellige karaktertræk i forskellige medier (f.eks. som bøger, på film og i tegneserier)?

    Lad herefter eleverne skrive en novelle i eventyr- eller fantasygenren, bygget over historien i "Tæl til 100". Her er mange muligheder: Thomas kunne være en almindelig dreng eller en hobbit-lignende person, hans far en drage eller en troldmand der har solgt sin sjæl til Den Onde, Helene en god fe eller en elverpige.
  • Action eller western
    Diskuter med eleverne: hvad karakteriserer disse genrer? Har de forskellige karaktertræk i forskellige medier (f.eks. som bøger, på film og i tegneserier)?

    Der er en række westerntræk ved historien i "Tæl til 100" – diskuter hvilke. Lad herefter eleverne skrive en novelle eller lave en synops til en film i action- eller westerngenren, bygget over historien i "Tæl til 100". Som i ovenstående opgave er der mange muligheder: Thomas kan være den ensomme Billy The Kid-type og Anne den aldrende bordelmutter, der moderligt tager sig af ham, mens faren kan være leder i en bande, der angriber præriebyen. Eller historien kunne overflyttes til USA, hvor Lasse spilles af Bruce Willis og træder i karakter som handlekraftig actionhelt, der skal redde sin kæreste Anne og hendes søn Thomas fra hendes psykopatiske eksmand.

Enhver historie bliver fortalt ud fra en bestemt synsvinkel. Nogle gange er synsvinklen bundet til en bestemt person (jeg-fortæller eller 3. person ental) og vi oplever hele historien gennem denne persons øjne. Andre gange er fortælleren omnipotent eller alvidende og kan 'gå ind i' alle personerne; herved får vi fortalt historien fra flere vinkler på en gang.

  • Hvis synsvinkel er "Tæl til 100" fortalt ud fra? Hvad betyder det for vores oplevelse af historien?
  • Skriv/fortæl historien fra farens synsvinkel.
  • Skriv/fortæl historien fra Helenes synsvinkel.
  • På hvilken måde skiller de forskellige versioner af historien sig ud fra hinanden? Hvad betyder det for vores oplevelse af historien og vores forståelse for personerne, at synsvinklen ændres? Ændrer det på, hvor vores sympati ligger?

Steder, locations og lys

Stedet, hvor en scene udspiller sig, er af stor betydning. Et replikskifte mellem to personer opleves forskelligt alt efter om det udspiller sig i f.eks. en hektisk storby eller på en øde strand.

Vi får ikke at vide, præcis hvor "Tæl til 100" foregår. Personerne taler dansk, så vi ved, det foregår i Danmark, og de fleste af dem taler med københavnsk dialekt, så vi får en fornemmelse af at være på Sjælland et sted. Men hvor? I omegnen af København, en provinsby eller ude på landet? Der er en række tegn i de locations, filmen er optaget på - gården, skolen, gaderne, avisuddelerens kontor, naturen.

  • Lav en liste over tegn i de forskellige locations, som fortæller noget om, hvor vi er. Peger tegnene i samme retning, eller har man svært ved at finde ud af hvor filmen foregår? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvilken effekt har det for oplevelsen af filmen, hvis man er lidt usikker på, hvor den udspiller sig? Ville det være at foretrække, hvis man helt præcis fik angivet, hvor filmen foregår - som i danske "Ballerup Boulevard" eller svenske "Fucking Åmål", der direkte i deres titler angiver, hvor de foregår?
  • Diskuter hvilket årstal filmen foregår i - er det nutid eller for et antal år siden? Begrund hvorfor I mener, som I gør.

"Tæl til 100" er en meget mørk film. Første scene udspiller sig i en parkeringskælder, og der er mange nattescener. Flere gange, når Thomas oplever indre konflikter, går eller cykler han gennem mørke, nogle gange i regnvejr. Gården, de lejer sig ind i, er mørk - selv i scenen, hvor Anne og Thomas hygger sig og spiller et spil med en masse stearinlys tændt, er der dunkelt omkring dem. I kontrast til de mange mørke scener er slutscenen - hvor Thomas går gennem hospitalets store forhal med Helene og Jonas - på det nærmeste badet i solskin, som ser ud til at trænge ind alle vegne fra.

  • Lav en liste over filmens lyse og mørke scener. Sæt det i relation til filmens handling og de enkelte sceners stemningsmæssige indhold. Hvordan bruges mørke og lys i forhold til handlingen? Er der nogle karakterer, som knyttes til lys, henholdsvis til mørke? Hvorfor har instruktøren mon valgt at gøre sådan?

I Thomas' værelse på gården, de har lejet sig ind i, ser man flere gange tydeligt skyggen af en uro aftegne sig på gardinet bag hans seng. Det er en særlig type uro - baseret på indiansk tradition og angiveligt med magiske kræfter; efter sigende holder den onde ånder borte.

  • Diskuter hvorfor instruktøren har valgt at lade sådan en uro være del af scenografien. Hvilke associationer giver den? Hvad skal den symbolisere i forhold til handlingen?

I en scene ser vi Thomas, Helene, Anne og Lasse stå ude i naturen og se på stæretræk. Thomas og Helene taler om deres fædre og Thomas forklarer, hvorfor han og hans mor er flyttet så mange gange.

  • Diskuter hvorfor instruktøren har valgt netop denne location til dette replikskifte. Hvordan er stemningen? Er naturen 'god' eller 'ond'? Hvad symboliserer stærene? Hvordan ændrer Thomas og Helenes forhold sig i løbet af denne scene?