Bandekrigerne Lærer

Forside
  • Om filmene
  • Særfagligt
  • Litteratur og links
  • Supplerende film

Om filmene

”Bandekrigerne – En insider åbner op” handler om Abde – også kendt som ”Lille A” fra Blågårds Plads-banden i København – og hans opvækst. Filmens instruktør, Thomas Heurlin, har lavet interviews med Abde selv og en række personer, der enten kender ham personligt eller har kendt ham. Desuden ser vi forskellige korte rekonstruktioner af hændelser fra Abdes barndom og ungdom.

Dokumentarfilmen tegner et på en gang fascinerende og skræmmende portræt af Abde. Seeren oplever at møde en kamæleon. Han fremstår som en dobbelt person, der i mange scener umiddelbart virker venlig, velformuleret og ligefrem jovial. Men under overfladen fornemmer vi, at der gemmer sig andre, mørke karaktertræk. Vi aner, at han kan være den formodede gangsterkonge, der trækker i de kriminelle tråde på Nørrebro og i stor udstrækning har været i stand til at holde sig fri af domstolene.

Filmen giver et klart indtryk af, at Abdes menneskelige, moralske og etiske grænser befinder sig et andet sted end de fleste andre menneskers. Eksempelvis beskriver han helt uden samvittighedskvaler en situation, hvor han som 10-årig stak en mand ned. Han argumenterer for, at det var ok, at hans far slog ham, og han sammenligner sig selv med Robin Hood.

Trods sine kriminelle handlinger bliver Abde opfattet som sympatisk af en del mennesker, der har været i berøring med ham uden for bandemiljøet. Det drejer sig om en plejefar, en lærer og en studiekammerat fra pædagogstudiet. Læreren beskriver ham konsekvent som ”en god dreng” – men overvejer til slut i filmen, at han måske er ”syg i sjælen”.

”Bandekrigerne – Et farligt venskab” handler om venskabet mellem Abde – ”Lille A” fra Blågårds Plads-banden – og Brian Sandberg fra rockergruppen Hells Angels (HA). Filmens instruktør, Thomas Heurlin, parallelklipper mellem interviews med henholdsvis Abde og Brian Sandberg, der fortæller hver deres version af, hvordan deres venskab gik i stykker. Vi ser desuden rekonstruktioner af en række af de hændelser, de beretter om.

Venskabet opstod i forbindelse med, at Sandberg blev smidt ud af HA. Venskabet overlevede Sandbergs senere genindtræden i HA på trods af, at Blågårds Plads-banden var i konflikt med HA. Ud fra hvad de to mænd fortæller, får vi oplevelsen af, at det var et nært venskab, som ikke kun handlede om fælles kriminelle interesser.

Dokumentarfilmen giver et indtryk af, hvordan normer, værdier og æresbegreber opfattes i de subkulturer, som bande- og rockermiljøet udgør. Det betyder fx meget for Brian Sandberg, at han ikke er en forræder, sådan som Abde beskylder ham for. Sandberg argumenterer, at han var medlem af HA, et medlemskab der betød alt for ham, og at han blot varetog HA’s interesser, da han udnyttede deres venskab.

Filmen giver også et indblik i dynamikken mellem HA og Blågårds Plads-banden. Fx bliver et overfald på et medlem fra den ene bande gengældt med ”en bytter”. Vi får indtryk af, at Abde reagerede meget voldsomt, da HA forsøgte at rekruttere utilfredse unge medlemmer fra Blågårds Plads-banden. Det var tilsyneladende her, konflikten mellem de to grupperinger virkelig eskalerede.

Særfagligt

Man kan vælge at se og arbejde med begge film eller blot den ene af dem.

Det er oplagt at knytte ”Bandekrigerne – En insider åbner op” til arbejdet med grundlæggende sociologi med fokus på samfundsfaglige begreber som socialisering, normer og værdier, identitetsdannelse og kulturelle koder.

”Bandekrigerne – Et farligt venskab” kan man arbejde med i forlængelse af det ovenstående eller som et selvstændigt forløb. Man kan bruge filmen som udgangspunkt for et forløb om subkulturer som sociologisk fænomen. Her kan man brede diskussionen om subkulturer ud til ikke-kriminelle miljøer, sådan at eleverne forstår, at en subkultur ikke nødvendigvis kun er kriminelt baseret.

De faglige mål, et sådant forløb opfylder, kan være: ”at forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier” og ”sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre”.

Kernestoffet kan være: ”identitetsdannelse og socialisation i Danmark” og ”social differentiering og kulturelle mønstre”.

Forslag til tema:
Normer og værdier i konflikt
Fokus:
- Socialisering

  • Dannelse af normer og værdier
  • Kulturelle koder
  • Identitetsdannelse

- Subkulturer

  • Hvad definerer en subkultur og neostammer?
  1. Hvad adskiller en subkultur fra en mainstreamkultur?
  2. Hvad afgør, om en subkultur er i modstrid med mainstreamkulturen?
  3. Kan en subkultur leve i harmoni med mainstreamkulturen?

Det kan være relevant at inddrage et eksempel på en subkultur med normer og værdier, der hverken er i konflikt med mainstreamkulturen eller virker socialt stigmatiserende. Her kan man fx diskutere, hvordan kostskolen Herlufsholm kan karakteriseres som subkultur.

Litteratur og links

”Sociologi A-B-C”, Morten Hansen Thorndal, Columbus 2011
”Det danske klassesamfund”, Lars Olsen m.fl., Gyldendal 2012

Supplerende film

”Vilde piger”, dokumentarfilm produceret af Bullitt Film 2012 (findes på Filmcentralen ved at klikke på titlen)
“Herlufsholm”, tv-serie i 11 afsnit produceret af DR 2004 + 2012
”En araber kommer til byen”, dokumentarfilm produceret af Koncern Film 2008