Mig & Naser – hvor svært kan det være? Lærer

Forside

Om filmen

Man skal ikke lade sig narre af titlen på filmen. Dette er ikke primært en portrætfilm om Naser Khader; han er kun en (vigtig) bifigur. I centrum står ”mig” = Amina, en troende muslimsk kvinde med slør fra Somalia og enlig mor for en dreng på ca. 10 år.

Umiddelbart kan det opleves, at filmen starter noget diffust med udgangspunkt i Muhammed-krisen, men efter relativ kort tid fokuseres der på Amina, og så løfter historien sig. Amina er en stærk og selvstændig kvinde med humor og en god portion selvironi – og dermed tegnes der et portræt af en troende muslimsk kvinde, der i høj grad bryder med den stereotyp, vi normalt bliver præsenteret for i medierne. Amina er en humørbombe på sin arbejdsplads, et plejehjem, og hun har modet til at gå sine egne veje, både i forhold til sine naboer i ”ghettoen” på Nørrebro, men også – som det senere skal vise sig – i forhold til sin store helt, Naser Khader.

Amina bliver aktiv i Khaders forening ”Demokratiske Muslimer” og kommer i foreningens bestyrelse, men siger til sidst fra over for Khader pga. en uenighed om en demokrati-pris, som Khader uddeler til en korankritiker. Iinden da er hun også trådt i karakter med en stribe spændende selvstændige holdninger.

Filmen ender med, at Amina bliver aktiv i et initiativ, som kaldes ”Suppe for fred”, hvor hun sammen med andre uddeler jødisk, kristen og muslimsk suppe til de forbipasserende på Blågårds Plads.

”Mig & Naser” forårsagede en del debat efter visningen af filmen på TV 2, både fordi TV 2 blev beskyldt for censurering (der var bortklippet nogle scener imod instruktørens ønske), og fordi nogle seere (primært med muslimsk baggrund) fandt, at filmen manipulerede med Amina. Indlæggene i denne debat kan nemmest findes ved at google filmens titel. I oktober 2008 blev TV 2 dømt til at betale erstatning til filmens instruktør for uden hendes samtykke at have redigeret filmen om inden udsendelsen på tv.

Bemærk, at den version, DFI distribuerer, indeholder de scener, som oprindeligt blev klippet ud inden tv-visningen.

Særfagligt

Historie

Det er vigtigt at understrege, at filmen ikke kan bruges i et projekt om Muhammed-krisen eller om Naser Khader specifikt. Men den kan på relevant måde indgå i et tværfagligt forløb om indvandringer til Danmark, hvor denne film selvfølgelig har fokus på den seneste indvandring.

I historie kunne man sætte denne indvandring ind i et større historisk perspektiv, inklusiv hvordan integrationen er foregået tidligere.

Mediefag

Filmen rummer ikke den store nytænkning inden for dokumentargenren, men der er både brugt dramaturgiske kneb og filmiske værktøjer, der er værd at analysere. Bl.a. har filmen været med til at tematisere grænserne mellem dokumentar, fiktion og iscenesættelse – idet dens brug af iscenesættelse (i skikkelse af en udbrændt bil, som oprindeligt blev klippet ud af TV 2 inden udsendelsen på tv) har vakt stor debat og resulteret i en retssag. Se nedenfor.

Isoleret set vil jeg ikke anbefale filmen til et specifikt forløb om fakta-genren, men hvis man i mediefag arbejder med et tematisk forløb om f.eks. fremstillinger af muslimer i dansk film/presse er filmen dybt interessant og væsentlig – ikke mindst hvis det kan ske i et tværfagligt samarbejde (se nedenfor).

Tværfagligt

Filmens fulde potentiale vil komme frem i et tværfagligt regi - i sammenhæng med et forløb i almen studieforberedelse eller i det generelle tværfaglige arbejde, der skal foretages i hele gymnasieforløbet.

I et tværfagligt forløb om ”Indvandringer til Danmark, hvor samfundsfag, mediefag og evt. dansk kunne være relevante samarbejdspartnere, vil filmen kunne indgå særdeles meningsfuldt. I historie kunne man inddrage dokumentarfilm om eksempelvis de polske landarbejdere i slutningen af 1800-tallet og de jødiske indvandringer før den russiske revolution samt fra Polen omkring 1970 (film om disse emner har været vist i TV og vil kunne rekvireres fra amtscentralerne).

I samfundsfag er et sådant emne jo nærmest uundgåeligt, og i mediefaget vil man kunne supplere med en stribe relevante dokumentarfilm (eksempelvis ”110 % Greve” og ”Drengene fra Vollsmose”) og novelle- og spillefilm (eksempelvis ”Sinans bryllup”, ”Pizza King” og ”Uden for kærligheden”), hvilket ville ramme ned i kernestof for alle de nævnte fag.

”Mig & Naser” kunne endvidere være et udmærket værk til fordybelse og perspektivering i forbindelse med et individuelt projekt, udarbejdet i forbindelse med Almen studieforberedelse eller som studieretningsprojekt med samfundsfag på A-niveau og historie.