Sonita Lærer

Forside
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Opgaver og øvelser
  • Tværfagligt
  • Links og litteratur

Materiale

Om filmen

Dokumentarfilmen ”Sonita” skildrer kvindens rolle under et mellemøstligt styre gennem Sonitas hverdag i Teheran. På den ene side ligner den afghanske piges liv en dansk teenagers. Sonita drømmer om at udtrykke sig gennem hip hop og det søde liv som rap-stjerne. I sin scrapbog klæber hun sit eget ansigt over billederne af stjernerne, når de går op af den røde løber.

På den anden side lever Sonita under helt andre rammer og begrænsninger. Sonita lever illegalt i Teheran. På uddannelsescenteret for udsatte børn taler pigerne åbent om den brudepris, deres familie allerede har eller vil kræve for dem. Ligeledes diskuterer pigerne, om hvor gamle deres kommende ægtemænd vil være, og om de allerede har en kone i forvejen.  En enkelt gang er der endda en pige der dukker op med stort blåt øje, efter familien har ”overbevist” hende om, at hun skal giftes.

Således forbinder musikken de to sider. Sonita stræber efter at udtrykke sine erfaringer gennem musikken i et land, hvor præstestyret ikke ser med milde øjne på kvindelige solister. Det gør det ikke ligefrem lettere at skaffe penge til at producere musikken, at Sonita rapper over kvindens rolle som en vare på ægteskabsmarkedet.

Imens Sonita lever i Teheran kommer hendes mor på besøg fra Afghanistan. Familien vil gerne have Sonita gift. Ikke mindst fordi hendes brudepris kan gøre det muligt for en af hendes brødre at blive gift.

Gennem filmen får man fornemmelsen af, at nok bygger ideen om en brudepris på en kulturel tradition. Men den er i lige så høj grad benhård forretning. Pigerne repræsenterer en betydelig økonomisk værdi for disse fattige afghanske familier. Det bliver særligt tydeligt i instruktørens samtale med Sonitas mor. Her foreslår moderen, at instruktøren køber Sonita et halvt års udsættelse af ægteskab. Det forslag skaber et dilemma hos instruktøren – skal hun dermed gå ind og påvirke virkeligheden ved at hjælpe Sonita?

I mellemtiden lykkes det Sonita at få udgivet sit nummer. Og hun vinder også en pris. Dette medfører, at hun får tilbudt et stipendiat til at uddanne sig i USA. Men før hun kan ansøge om visum til USA, må hun først tage på en risikabel rejse til Kabul for at få et pas. Her kan mødet med familien i Afghanistan skabe problemer, hvis de kender hendes planer om at studere i USA.

Foto: Rokhsareh Ghaem Magham

Særfagligt

Samfundsfag C – A:

”Sonita” er en oplagt dokumentarfilm at bruge i 1.G, både hvis holdet har Samfundsfag C, B eller A.

  • Brug filmen til et sociologiforløb der omhandler socialiseringsprocesser, normer og værdier, identitetsdannelse osv. (det er oplagt at bruge filmen i grundforløbet for hele årgangen)

Fra lærerplanen:
De faglige mål man kan inddrage på Samf. A:

  • ”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”

Kernefagligt:

  • ”identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
  • De samme krav findes også i al væsentlighed både på B- og C-niveau.

Forslag til forløbsbeskrivelse til “Hvem er vi - og hvorfor?

Faglige mål: Det ovenstående beskrevede faglige mål og kernefaglighed. 
Forudsat faglig viden: Ingen
Temaer:

  • Socialiseringsprocesser (Normer, værdier - afvigelser, Sanktioner og belønning)
  • ​Identiteter (Kultur og identitet)
  • Betydningen af anerkendelse i det senmoderne samfund
  • Arbejde med case (”Sonita” og ”Puttemiddage” og planlægning af individuel præsentation)

Produktkrav: Gruppesynopsis og individuel plan for fremlæggelse
Evaluering: Fremlæggelse af gruppesynopsis
Kernestof: Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke (2017)  “Luk samfundet op!” Columbus 2. udgave s.30-53 (NS: 24)
Supplerende stof:

  • Heeger, Troels (17. november 2018) ”DEBATINTERVIEW: Debat: 17-årige Anja går til kamp mod sexistiske puttemiddage: ”Jeg kunne se hadet i hans øjne” Berlingske Tidende
  • Yde, Katrine Hornstrup (21. juni 2018) “Nu er der penge i at springe ud” Information
  • Lagoni, Marie (29. april 2018) ”Kære Gud, lad mig nu bare blive forelsket i en pige” Politiken
  • Shahin, Malahat (11. august 2017) “Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, når jeg bliver spurgt, om jeg føler mig dansk” Politiken

NS: 12
Samlet NS: 36

Opgaver og øvelser

Fokusark til mens de ser ”Sonita”:

(deles med eleverne digitalt eller på papir, se vedhæftning til venstre under menuen)

Mens du ser ”Sonita” skal du være opmærksom på følgende ting, der sker i filmen – skriv noter i arket når det sker:

  • Hvilken rolle spiller Michael Jackson og de andre kunstnere for Sonita?
  • Hvad taler pigerne om på centreret?
  • Hvad gør det svært for Sonita at blive hip hop-musiker?
  • Hvilken betydning har Sonitas mor for Sonita?
  • Hvilken rolle spiller filmens interviewer?
  • Vil hun fortælle en bestemt historie med dokumentarfilmen?

Dialogbaseret undervisning:

  • Dialogbaseret undervisning bygger på at eleverne skal samtale om et emne. Meget gerne et emne hvor der ikke er et klart ”godt” eller ”skidt”.
  • Det er også vigtigt, at eleverne forstår ideen med dialogbaseret undervisning. Dialogen handler ikke om at vinde en debat, men om at få alle nuancer med og tage del i en samtale, hvor alle bliver klogere.
  • Samtalens karakter kan understreges ved, at deltagerne sidder ansigt til ansigt i en cirkel. Det er også en pointe, at man ikke skal nå frem til et bestemt resultat.
  • Når klassen er blevet mere øvet i dialogbaseret undervisning, kan man undlade brug af ordstyrer. Eleverne skal så finde et naturligt tidspunkt at glide ind i samtalen, uden at afbryde andre.

Opgaven:

Halvvejs i ”Sonita” (0.47.15) får dokumentarens instruktør og interviewer tilbud om købe Sonita et halvt års udsættelse af bortgiftning. Det skaber et dilemma mellem hensynet til Sonita og hensynet til emnet og filmen.

Stands filmen her.

Startspørgsmål:
Lad eleverne diskutere følgende spørgsmål i 7 min. med dem, de sidder ved siden af. Spørgsmålene skal bare varme dem op (giv dem spørgsmålene på skrift).

  • Bør Rokhsareh Ghaemmaghami (intervieweren) betale for, at Sonita ikke bliver bortgift til en, hun ikke vil giftes med?
  • Bør man respektere kulturelle traditioner, som man finder forkerte - såsom bortgiftning af døtre mod deres vilje?
  • Hvis Ghaemmaghami køber Sonita fri, hvad så med alle de andre piger på uddannelsescentreret som også er ved at blive bortgift?

Efter samtalen to og to danner eleverne dialogcirklen. Det er vigtigt, at alle sidder i selve cirklen. Ingen må sidde lidt tilbage, gemt bag en computerskærm eller lignende. De må have de tre spørgsmål på et stykke papir og en blyant til at skrive noter med. Man skal være fokuseret på selve samtalen.

  • Introducer øvelsen – og vælg evt. en ordstyrer
  • Afsæt evt. 30 til 45 min til samtalen.
  • Lad dem gå i gang – og så vidt mulig køre selv.
  • Læreren bør ikke sidde i cirklen – ellers vil eleverne typisk tale til læreren og ikke de andre elever.

Begynder samtalen at gå i ring - eller i stå – kan man stille nogle opfølgende spørgsmål.

Eksempelvis i retning af:

  • Hvorfor tror I, at det kan være problematisk, hvis man laver en dokumentarfilm, at man direkte påvirker handlingen?
  • Tror I, at afghanske forældre ikke ønsker det bedste for deres børn?

Når dialogen er slut – så skal eleverne se resten af filmen – herunder se hvad Ghaemmaghami valgte at gøre.

Man kan evt. bryde princippet for dialogbaseret undervisning – og lade eleverne stemme om hvad Ghaemmaghami bør gøre, inden de ser resten af dokumentaren

Lige efter filmen:

En hurtig diskussionsøvelse (15-20) min:

Giv eleverne dette spørgsmål - og lad dem “summe” over det i 5 min. med sidekammeraten:

  • Hvis holdet intet kender til dokumentarfilms undergenrer: hvordan påvirker det oplevelsen af “Sonita”s troværdighed som dokumentarfilm, at filmens interviewer Ghaemmaghami vælger at betale Sonitas mor penge for ikke at gifte Sonita bort?
  • Hvis holdet i forvejen kender noget til dokumentarfilms undergenrer: hvilke dokumentarformer giver mulighed for at filmskaberen griber ind i og former virkeligheden og emnet. Hvordan forholder “Sonita” sig til disse underformer?

Åben for en klassediskussion i resten af tiden.

Synopsisøvelse til efter filmen – i grupper:

Vis “Sonita” som afslutning af forløbet efter arbejdet med socialiseringsprocesser, normer og værdier, identitetsdannelse i form af cases (fx med ”ham der springer ud” og ”pigen fra Magasin”.)

Efter dialogen om Sonita er holdet sikkert vrede på Sonitas vegne.

Lad dem derefter læse:
”17-årige Anja går til kamp mod sexistiske puttemiddage: Jeg kunne se hadet i hans øjne” Berl 17/11-18

Deres opgave bliver nu at undersøge, hvad ligestilling og undertrykkelse er.

Fokus skal være på køn, krænkelse og seksualitet

  • De skal gøre brug af deres teoretiske viden
  • De skal inddrage empiri fra undersøgelsen + de skal selv finde supplerende empiri

Formen:
De skal udforme en synopsis. Så kan man også få introduceret hvad en samfundsfaglig synopsis er.

Fra vejledningen til Samf A:
Synopsen: En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen er således ikke den færdige besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave. Den mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, som fastholder den røde tråd i fremlæggelsen.

Normalt vil en synopsis indeholde følgende elementer:

  • Overskrift, som er identisk med overskrift på den trukne opgave.
  • En samfundsfaglig problemformulering formuleret som et overordnet spørgsmål.
  • Heraf udledte problemstillinger (underspørgsmål). Underspørgsmål er typisk på fagets taksonomiske niveauer.
  • Undersøgelse af problemstillinger ved brug af det udleverede materiale, viden, begreber, metoder og teorier fra kernestoffet samt det fundne materiale.
  • Diskussion af en eller flere problemstillinger.
  • Delkonklusioner som svar på problemstillingerne.
  • En samlet konklusion som svar på problemformuleringen.
  • Litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale.

Selve fremlæggelsen kan evt. understøttes at grupperne skal udforme en powerpointpræsentation

Tværfagligt

STX

Dansk – samfundsfag:

Fælles forløb med fokus på MeToo-bevægelsen i kombination med eksempler på unge fra det danske indvandrermiljø, der har brudt med deres omgivelsers kulturelle og seksuelle traditioner.

At læse Sara Omars ”Dødevaskeren” er nok lige voldsom nok, hvis det er 1.G’ere – men holdet kan læse nogle interviews med Sara Omar.

Eksempelvis:

Bangsgaard, Jeppe (11. november 2018) “Mens jeg skrev, handlede det kun om at overleve” Berlingske Tidende
https://www.berlingske.dk/kultur/mens-jeg-skrev-handlede-det-kun-om-at-overleve

HF

Det er også oplagt, at se ”Sonita” i forbindelse med et forløb i Kultur og samfundsfag i HF.

Her kunne overskriften for forløbet være Islam og islam i Danmark.

Berøringsfladen mellem samfundsfag og religion er oplagt – også i forhold til dokumentaren. For historie er forbindelsen måske mindre oplagt, men her kan fokus være på de sidste 50 års indvandring til Danmark.

Der hvor de tre fag så mødes er omkring kulturmødet mellem folk med en primært muslimsk kulturel baggrund og så resten af Danmarks befolkning.  

Links og litteratur

Bøger

  • Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke (2017) “Luk samfundet op!” Columbus 2. udgave
  • Sørensen, Michael Bang og Risbjerg, Mikkel (2018)  ”Dialogbaseret undervisning” Columbus
  • Wolfhagen, Mette og Granild, Dorte (2016) “DOX” L&R Uddannelse

Avisartikler

Hjemmesider

En underside til Det kriminalpræventive Råd hvor de har en række link til undersøgelser omkr. unge og forskellige former og karakter af seksuelle overgreb. Kan bruges når eleverne selv skal finde relevant empiri

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon