- Del børnene op i grupper på 2 børn.
- Grupperne skal tage billeder af hinanden med følgende fokus:
2 billeder, hvor børnene er ens. Vælg evt. ét af fokusområderne på forhånd:
- Fx samme farve øjne, hår eller tøj.
- Samme slags tøj og pyntegenstande (fx kjole, sokker, ørenringe, spænder).
- Samme hårtype (fx krøllet, kort, langt).
- Samme kendetegn (fx har tabt en tand, har plaster på, har et ar, fregner).
- Samme følelse på billedet (fx glad, sur, vred).
- Samme interesse (fx ”Vi kan begge lide at”… gynge, tegne, cykle, lege med biler, lego, dukker).
2 billeder, hvor børnene er forskellige. Vælg evt. ét af fokusområderne på forhånd:
- Forskellig farve øjne, hår eller tøj.
- Forskelligt slags tøj (fx kjole/bukser, kortærmet trøje/langærmet trøje).
- Forskellige hårtyper (fx langt/kort, krøllet/glat).
- Forskellige følelser på billedet (fx glad, sur, vred).
- Forskellige interesser (fx gynge/cykle, tegne/løbe, lege med lego/dukker).
- Tal om afstand til motivet inden børnene går i gang,. At de skal tæt på motivet, hvis de fx fotograferer et barns øjne. At de skal gå længere væk fra motivet, hvis vi fx skal kunne se et barn, der gynger.
- Lad børnene præsentere deres billeder for de andre børn. I kan enten koble tabletten til projektoren og se billederne på stort lærred. Eller sætte jer i en rundkreds og lade hver gruppe vise deres billeder for de andre. Eller printe billederne ud, hænge dem op og lade hver gruppe præsentere billederne.
- De andre børn kan evt. gætte hvad der er ens og forskelligt på billederne.