Leg med navneord og rim i sange – med rekvisitter og billeder

Ved 4-årsalderen kan det etsprogede barn ca. 1200-1500 ord. Det flersprogede barn kan ofte færre ord. Derfor er det vigtigt, at børn bliver præsenteret for mange ord i løbet af en dag. Her styrker vi ordforrådet med navneord og rim i sange.

  • Vælg en sang, fx 'Hvis du ser en krokodille…'.
  • Indsaml rekvisitter, der indgår i sangen: Krokodille, gorilla, løve, banan, cykel, billede af et cykelskur, ting fra dukkehus – badekar, kaffekop, bord. 
  • Print billeder ud af disse rekvisitter, som de ser ud i virkeligheden.
  • Læg rekvisitterne i en pose og billederne på gulvet. Lad børnene trække en rekvisit fra posen og finde billedet af rekvisitten på gulvet.
  • Tal med børnene om rekvisitterne/billederne – hvordan de ser ud, hvor de kender dem fra, hvad de bruges til (døde ting), hvor de lever (dyr), hvordan de smager/dufter (mad, drikke) osv.
  • OBS! Hjælp børnene med at sætte ord på, hvis de ikke kender genstandene/motiverne: ”Uh, du fandt en gorilla” osv.
  • Giv børnene hver en rekvisit eller et billede i hånden. 
  • Nu er børnene klar til at lære sangen:
    • Først fortælles sangen (uden at synge): 'Hvis du ser en krokodille…'. 
    • Barnet med krokodillen i hånden viser den osv. 
    • Nu er I klar til at synge sangen. Syng den i et langsomt tempo.
    • Hver gang rekvisitten/billedet nævnes i sangen, skal børnene holde deres rekvisit/billede i vejret. 
Læs mere

Tid

Participants

Minimum age of participants

App theme